
Om kvalitet
Dine billeder kræver tid og omhu
Dine billeder er uvurderlige og uerstattelige - Vi garanterer at dine billeder behandles med den nødvendige omhu. Vi scanner, digitaliserer og farvejusterer dine billeder manuelt - en efter en - uden brug af auto-føder eller anden teknik der kan skade dine billeder.
Billeder er ikke ens
Dine billeder er taget unde forskellige lysforhold, med forskellige mærker film ... Dine billeder kræver derfor også en individuel scanning og en efterfølgende manuel justering hvor der tages højde for type af film, lys forhold samt ikke mindst billedets alder og tilstand. Hos ScanPixel har vi tiden og hænder til at fremtrylle det maksimale i det enkelte billede.
Kvalitet er mere end megapixel og dpi
Når man taler om digital kamera er der mange som har alt for meget fokus på antallet af megapixel. En erfaren fotograf ved at antallet af megapixel er uden værdi hvis kameraet eller objektivet er for billigt. Hertil kommer øvrige forhold som det rigtige lysforhold, valg af eksponering, knowhow, erfaring, et godt motiv, en rolig hånd osv. Når vi taler om scanning af billeder er det ligeledes ikke kun opløsningen der har betydning - der kræves en rigtig filmscanner med et godt objektiv, en god billedsensor, et godt software, knowhow, støvfrie lokaler og ikke mindst masser af tid.
Ved scanning af 35 mm negative eller positive - også kaldet "lille format" eller "24x36 mm", anbefaler vi en opløsning på minimum 2800 dpi, hvilket giver billeder á 10-12 megapixels, som svarer til billedet fra et godt digitalt kamera. Med 2800 dpi er det muligt at printe billedet i A4 format. Vores scannere kan dog meget mere. Nikon scannerne kan scanne med hele 4000 dpi hvilket giver 20 megapixels når vi scanner 35 mm negativ eller dias. Med vores High End Imacon scanner kan vi scanne dias og negativer ved 6000 dpi. Hvis dine dias / negativer er taget med et spejlrefleks eller mellemformat kamera, anbefaler ScanPixel en opløsning på 4000 dpi til almindeligt brug og 6000 dpi til professionelt brug.
Når man scanner negativer og især dias skal man være opmærksom på at almindelige negativ film har et D-range på omkring 2.9 og dias ofte har et D-range på omkring 4.0. Scanner man negativer eller dias på almindelige scannere i prisklassen op til DKK 4000 får man sjældent en D-max over 2.9 - hvilket betyder, at man mister de fine nuancer, som ligger i det originale billede. Både Nikon og Imacon scannerne har en D-range på mere end 4 og ScanPixel garanterer, at selv den mindste farveforskel bevares - også i skygge områder.
Alle billeder leveres som standard i et let komprimeret JPG format. Ved Platin Pro og Diamond Pro leveres billederne i både JPG (24 bit) og som råscanning i TIF (48 bit).
Ved scanning af farvebilleder på Nikon scanner, bruger vi Digital ICE – en teknologi der kompenserer for støv og ridser under selve scanningsprocessen. Digital ICE er en ekstra infrarød scanning hvor der sker korrektur for støvkorn og ridser uden at det formindsker skarphed i det samlede billede. Er dine billeder meget gamle og falmede i farverne, vil vi som standard i scanningsprocessen, lave en farverestaurering – dine billeder bliver dermed som de var oprindeligt.
Test: Nikon Coolscanner 5000 ED vs HP 3800 Photo Scanner
Overvejer du selv at scanne dine billeder skal du være opmærksom på at der er stor forskel på kvaliteten af scannere. Vi viser her en lille test af scanning på en billig scanner til ca. 600 kr. og en profesionel scanner til ca. 10.000 kr. Billederne er scannet til TIFF og der er efterfølgende lavet en automatisk basis farvejustering i Photoshop.
Den store forskel mellem scannerne skyldes billedsensor, objektiv og scannernes Dmax (lysfølsomhed). Bemærk hvordan Nikon scanneren bevarer detaljerne i de mørke områder, samt formår at konvertere crome film til en mere neutral og naturlige farver. Udover skarphed og lysfølsomhed så har de dyrere scanner som regel også den store fordel at de bruger teknologien Digital ICE. Digital ICE korrigerer for støv og ridser ved at lave en ekstra scanning med infarød lys. Bemærk at det er stor forskel på Digital ICE og software løsninger der kan fjerne ridser og støv på fotos eller negativer og at man ikke får en hardwarebaseret støvfjerner med i prisen ved køb af en billig scanner til 999 kroner. Billederne som vi viser her er renset for støv og snavs inden scanningen og derfor er der ikke den store forskel om de er scannet med eller uden Digital ICE. Du kan læse mere om Digital ICE i vores Test og billede galleri.
Billede nr. 1 med floden taber så mange detaljer at det nærmest er ubrugeligt. Billede nr. 2 med vin marken kunne man formentlig farvejustere manuelt til mere neutrale farver. Billede nr. 3 med den smalle gade er brugbart men dog meget sløret.
Forskellen i kvalitet af billederne svarer til at sammenligne et godt kamera med en billig pocket kamera. Begge scanner giver et billede og under optimale lys forhold er forskellen i kvalitet mindre. Man får ikke et billede der er 20 gange bedre selvom en Nikon scanner koster 20 gange mere, men kvaliteten af billederne fra Nikon scanneren er dog så markant bedre, at det også retfærdiggør den meget højere pris. Det er også tydeligt at en billig scanners begrænsninger ses bedst under vanskelige lysforhold - dvs. aftenbilleder og indendørs billeder vil være markant dårligere med en billig scanner.
Udover forskellen i skarphed, gengivelse af detaljer i skygge og højlyd, muligheden for scanning med Digital ICE, så er der også en forskel i scannerens evne til at scanne hele billeder. På den billige HP scanner får man ikke hele billedet, da scanneren ikke formår at scanne helt ud til kanten. På de test scanninger vi har lavet mangler der således mellem 5-10% at billedet.
Hos ScanPixel scannes alle former for negativer på Nikon 5000, Nikon 9000 eller Imacon scannere.
Klik på billedet for Zoom
HP Scanner Film: Kodak ED 200 (5076) |
Nikon Scanner |
||
HP Scanner |
Nikon Scanner |
||
HP Scanner |
Nikon Scanner |
||
Klik på billedet for
Zoom |
Ønsker du at se ovennævnte billeder i fuld størrelse kan du hente dem her. Bemærk at billederne er store samt at de vises på en ny side - Højre klik på billedet for at gemme dem på din computer:
- Billede1 HP Photo Scanner (2.594 KB)
- Billede1 Nikon Scanner (13.356 KB)
- Billede2 HP Photo Scanner (1.691 KB)
- Billede2 Nikon Scanner (16.055 KB)
- Billede3 HP Photo Scanner (3.238 KB)
- Billede3 Nikon Scanner (17.693 KB)






