Vare søgning Info
Du er her: / FAQ / Kan jeg selv scanne?

Kan jeg selv scanne?


Overvejelser, inden du selv begynder at scanne


Dine papirfotos, negativer og diapositiver

bør digitaliseres snarest for at undgå det igangværende forfald

 
Ingen ved, hvor mange fotos der endnu ikke er blevet digitaliseret - men da scanning af fotos er både kostbart og enormt tidskrævende,  må man antage, at det kun er de færreste der har fået dette gjort. Fælles for alle former for analoge billeder er, at de bør digitaliseres så hurtigt som muligt, for at forhindre, at de går tabt på grund af forældning. Når billeder digitaliseres bør man samtidigt få registreret vigtige oplysninger i form af søgeord, sted, dato, navne på personer osv. Alt sammen meget tidskrævende men samtidig meget vigtig, hvis dine billeder skal have en værdi for kommende generationer. Vælger du at få digitaliseret dine billeder hos ScanPixel, bliver hele processen betydeligt nemmere. Størstedelen af arbejdet ligger i selve digitaliseringen – dvs. scanning og især efterfølgende justering af farve og kontrast. Til registrering af data, findes der utallige fotodatabase programmer, som gør registreringen til en overkommelig opgave. Med ScanPixel's Photo Program, kan du også tilføje en tekst til hvert billede. Teksten gemmes i selve filen og du sikrer dermed, at vigtige informationer ikke går tabt.     

 

Få det gjort nu!


En professionel scanning og digitalisering er den eneste måde, at dine billeder kan bevares langt ud i fremtiden. Hverken fotografier eller negativer er langtidsholdbare - de påvirkes af miljøet og falmer.   Lige ledes diapositiver, der blev optaget på 35 mm og 6 x 6 film i tresserne – alt for ofte ser vi desværre billeder, der har ændret farve, monterede dias der er angrebet af mikroorganismer samt negativer der er meget medtaget af støv, fedt og ridser. Bevaringsværdigt fotomateriale bør derfor digitaliseres hurtigst muligt, og på professionelle scannere.

Hvilken scanner kan anbefales?


Der findes filmscannere i prisklassen fra under DKK 1000 og op til flere hundrede tusinde kroner, og pris og kvalitet hænger sammen – dvs. køber du en scanner til 899,- på nettet må du forvente et ringe resultat og at scanningen bliver endnu mere tidskrævende, end ved en scanner der ligger i prisklassen fra DKK 10.000 til 20.000. ScanPixel råder over 4 typer af scanneres: Epson 750 pro, Nikon Coolscan 5000 ED, Nikon Coolscan 9000 ED og Imacon scannere. Med disse scannere kan vi scanne og digitalisere stort set alle typer af negativer, dias og fotos.

Hvilken software kan anbefales?


Med en scanner i den billige prisklasse – dvs. under DKK 5.000 følger der normalt en softwarepakke med fra producenten. De dyrere scannere anvender ofte programmet SilverFast, som er markedets bedste scanningsprogram. Udover Nikon, er der ingen producenter af scannere, der har den knowhow eller vilje, der skal til, for at producere et scannerprogram, der kan tåle sammenligning med SilverFast. En af de store forskelle, mellem et billigt scannerprogram og programmerne fra Nikon og SilverFast er, at de billige ikke anvender teknologien digital ICE – dvs. de kan ikke fjerne støv og ridser. Man må derfor enten acceptere resultatet eller manuelt retouchere billederne, f.eks. i programmet PhotoShop.

Hvilke krav stilles der til hardware?


Kravet til hardware afhænger af kravet til resultatet af dine scanninger og ikke mindst kvaliteten af den valgte scanner.
En billig scanner kan ofte ikke scanne med samme opløsning som en dyr scanner. Hertil kommer, at det ikke giver mening at arbejde med meget store filstørrelser hvis råmaterialet ikke er optimalt.  Hvis dine originabilleder er i orden, skal din scanner kunne levere en opløsning og kvalitet, hvor selv de fineste detaljer ikke går tabt. Er dette på plads, skal du regne med, at det enkelte billede ofte fylder mellem 60 og 120 MB, hvilket stiller store krav til din hardware. Er din hardware ikke af nyere dato må du forvente at scanningsprocessen og billedbehandlingen tager ekstra meget tid og i hverste fald kan få din computer til at gå helt ned.
 
ScanPixel anbefaler at man altid scanner i TIFF format eller lignende og i den højeste mulige opløsning. Efter scanningen kan man så konvertere til andre formater som eksempelvis JPEG. ScanPixel scanner som standard med 48 bit og gemmer det som rådata eller RAW filer. Det betyder at originalmaterialet ikke behøver at blive hentet frem på et senere tidspunkt, hvis f.eks. kunden fortryder, at have valgt en opløsning på 2000 dpi og gerne vil opgradere til 4000 dpi.