Vare søgning Info
Du er her: / FAQ / Digitalisering

Digitalisering


DIGITALISERING AF DIAS, FILM OG NEGATIVER

Digitalisering af billeder bliver mere og mere aktuel...

Der findes ikke mange familier, som ikke har skabe og skuffer fyldt med dias / lysbilleder, fotos og negativer som stort set aldrig bliver set. For mange familier er især dias et tilbagevendende problem, som kun de færreste finder løsningen på. Man har flyttet med sine dias utallige gange, hver gang overvejer man, hvad der er af muligheder, for at løse problemet og hver gang kommer de fleste til den konklusion, at man engang, skal have anskaffet en diasscanner.
Kun få tænker over, at deres billeder stille og roligt forfalder - de mister kontrast, farverne forandres og dias angribes i væste fald af mug. Hos ScanPixel ser vi alt for mange billeder, hvor skaden er sket og hvor det bliver meget tidskrævende at genoprette billedet.
Over 70 % af alle danske husstande, har et digital kamera. Mange oplever allerede at de ser og anvender deres digitale billeder, langt mere end de billeder som er analoge. Fra, at vi har opbevaret billeder på negativer, dias og papir, så bliver det mere og mere almindeligt, at man kun opbevarer sine billeder digitalt og at man bruger computer, tv eller digitale billederammer til fremvisningen. Med digitalkameraets popularitet opstår der for mange, et ønske om at have alle billeder digitalt. En komplet samling af billeder i digital form, giver én frihed til at sortere, bearbejde, navngive og gruppere vha. et fotoprogram.
Naturligvis er der fortsat også mange som selv printer deres billeder, uploader dem til en af de mange online services, der printer billeder, eller går ned til den lokale fotobutik for her at få et rigtigt fotoprint. At ens billeder er digitaliseret udelukker ikke, at man også kan have dem i analog form, f.eks. som papirbilleder, albums, i ramme på vægen - ja det er sågar muligt at fremstille dias / lysbilleder ud fra et digitalt billede.

Digital kontra Analog

For de fleste fotografer er det ikke længere et spørgsmål om hvorvidt et digitalkamera kan erstatte et filmbaseret kamera – fakta for de fleste er, at digitalkameraer i dag kan erstatte et filmbaseret kamera. Ved anskaffelse af et digitalkamera, opstår der for de fleste et naturligt behov for, at få samlet / ensartet hele ens fotosamling – men hvad er der egentligt af fordele og ulemper for henholdsvis analoge og digitale billeder? Vi lister her de klassiske fordele og ulemper:
Analog Foto
Digital Foto
Fylder meget, især dias med tilhørende udstyr
Fylder ikke fysisk
Falmer med tiden
Bevarer altid kvaliteten
Analoge kopier er normalt besværlige og kostbare
Digitale kopier er hurtige og billige
Analoge fotos koster 3-4 kr. pr. stk.
Gratis at tage billeder, når først udstyret er anskaffet
Ret billigt udstyr
Kostbart at anskaffe udstyret
Film skal fremkaldes
Man kan straks se og anvende resultatet
Redigering af billeder skal ske i et mørkekammer
Redigering kan ske nemt og bekvemt med et billedredigeringsprogram
Sårbar overfor støv, fedt og ridser
Man skal sikre sig et kopi af ens digitale billeder

Digitalisering af fotos

Der er flere teknikker til digitalisering af analoge medier så som fotos, film, dias og negativer: Flatbed skanning og film skanning er de 2 mest anvendte. Men man kan finde alternative metoder, så som affotografering med et digital kamera, ombyggede scannere med lyskasse mv. Alle nævnte former for digitalisering muliggør indscanning af analoge medier, men resultatet er af meget svingende kvalitet.

Flatbed scanning

En A4 flatbedscanner kan købes for få hundrede kroner, hvilket for mange er en nærliggende måde at indscanne papirfotos til computeren. Til nogle skannere fås ekstraudstyr til scanning af film, andre scannere leveres inkl. div. filmholdere med og uden spejle. Fælles for de fleste flatbedscannere, er dog at de ikke er specielt velegnet til dias, negativ og positivscanning. Dette kommer dog naturligvis også an på hvad man har af forventninger og krav til det færdige resultat. Ønsker man at scanne alle typer af billeder kan f.eks. en Epson V750 pro scanner sammen med programmet SilverSoft være et godt bud på en fornuftig ”all round” scanner.

Film scanning

Ønsker man at indscanne dias eller negativer kan det med stor fordel betale sig at investere i en egentlig filmskanner. Her er der også stor forskel på pris, ydelse og kvalitet. Generelt må man sige, at man får hvad man betaler for. Køber man en filmscanner til DKK 995,- så kan denne ikke levere samme kvalitet som f.eks. en Imacon scanner til DKK 140.000,-

At scanne hele familiens fotosamling er for mange en opgave som vil kunne tage hundredevis af timer og alt for mange har ved køb af en scanner, ikke undersøgt eller overvejet om man har den fornødne tid og tålmodighed til en sådan opgave. Selv ved en delvis automatiseret scanner proces kan man ofte bruge 4 minutter pr. billede. Med f.eks. 4000 billeder bliver det nemt til 200-300 timer.